
Denne guide indeholder først nogle gode råd til dig der ved at du vil blive fængslet, og dernæst en masse information og gode råd til dig der er blevet fængslet. Teksten er skrevet af aktivister fra det venstreradikale miljø i København.
At vente på dommervagten
Hvis du formoder at du i forbindelse med en anholdelse vil blive “fremstillet i dommervagten”, så er det vigtigt at du rykker på forskellige ting både før og under behandlingen af din sag. Du skal så hurtigt som muligt kræve få et telefon-opkald. Ring og bed venner eller familie om at komme forbi dommervagten når du skal fremstilles (evt. med penge; bed dine venner/familie give dem til din forsvarer eller ABC inden retsmødet), fortæl dem hvordan du har det og forbered dem på at du muligvis vil blive varetægtsfængslet. Dine venner og familie kan være uundværlige støtter fra dag ét og det er super rart at se sine kære efter en søvnløs nat med sure pansere, afhøringer og usikkerhed.
Dagen og/eller natten før du skal i dommervagten skal du huske at sige hvilken forsvarer du gerne vil have, da du ellers risikere at skulle lade dig repræsentere af et tilfældigt tågehoved, som du ikke kan/skal stole på. Det er også en god ide at huske panserne på at du efter 8 timers tilbageholdelse har krav på et måltid mad. Ja og så er det jo ikke en naturregel at man skal fryse i sin celle; kræv at få et tæppe udleveret. Du vil få taget fingeraftryk og bliver fotograferet samt frataget genstande der kan bruges som beviser mod dig; helt ned til dit tøj og dine sko. For at imødegå den obligatoriske usikkerhed der er forbundet med at blive anholdt i en anledning der kan udløse varetægtsfængsling, så spørg panserne hvornår det bliver besluttet om du skal fremstilles i dommervagten. - hvis / når det er tilfældet har man mulighed for at indstille og/eller forberede sig på afhøringen/dommen den følgende morgen.
At blive fremstillet i dommervagten
Efter en dag/nat i detentionen bliver du så kørt til og fremstillet for en dommer, hvilket skal ske 24 timer efter din anholdelse. Før retsmødet har du mulighed for at snakke med din forsvarer. Brug denne samtale til at få et indtryk af hvilke dele af din sigtelse der eventuelt kan udløse varetægtsfængslingen (hvis du har tillid til din advokat, kan du bruge advokatens overblik over sagen til at finde på en historie/eller overveje hvilke ting man måske kunne “indrømme” for at blive løsladt – det er altid nemmere og sjovere at kæmpe mod retssystemet på fri fod).
Du kan også bruge din forsvarer til at give dine venner/familie besked om din situation, hvor du skal afsone og hvilke konkrete ting du har lyst til at få tilsendt m.m.. Fortæl hende/ham kun de ting du synes hun/han skal vide, ikke hele din livshistorie eller alle detaljer omkring din sag.
Brug under selve afhøringen i dommervagten, din sunde fornuft; nævn ingen navne, hvis du er i tvivl om hvorvidt dine udtalelser vil blive brugt i mod dig selv eller dine venner så sig “det kan jeg ikke huske” eller “det ved jeg ikke”. Husk på at den egentlige retssag først kommer uger, måneder eller år efter denne afhøring og at du har mulighed for at tænke og snakke tingene ordentligt igennem med andre før retssagen.
At blive varetægtsfængslet
At være varetægtsfængslet adskiller sig fra at afsone. Du afsoner når du har fået din dom, du er varetægtsfængslet når du venter på din dom. Varetægten bliver dog trukket fra den dom du eventuelt senere kommer til at afsone, så man kan sige at den tid du bruger i varetægt ikke er helt spildt – du tager bare forskud på sorgerne. Den tid du sidder i varetægt tæller også mere ift. afsoningens længde end f. eks åbent fængsel. Varetægt er det samme som at sidde i lukket fængsel. Derudover ”lærer du også at sidde inde”, så er du forberedt på hvad der venter når du engang skal afsone din dom. Der er nemlig stor forskel på åbne/lukkede fængsler.
Når du bliver idømt varetægt er en ting sikkert; dit liv bliver vendt fuldstændigt på hovedet. Alt hvad du holder af, er vant til eller har lyst til bliver taget fra dig og nægtet dig. I din tid i fængslet vil dine behov og lyster kun blive opfyldt når (og i de mængder) det passer fængsels-systemet. Du bliver frataget dit initiativ, din spontanitet, din bevægelsesfrihed. Systemet vil gøre hvad der står i dens magt for tilpasse og ændre dig, så du passer ind i deres rutiner. De vil prøve at ændre din døgnrytme, tilpasse din appetit, bestemme hvornår du skal stå op og hvornår du må gå på toilettet. I deres øjne er du ikke et menneske, men en fange, en skyldig, et problem. Langsomt men sikkert vil de at du også betragter dig selv som skyldig og begynder at opføre dig som fange og ikke som menneske. Din kamp for og deres kamp imod opretholdelsen af dit menneskeværd, din integritet og din personlighed bliver hurtigt dit livsgrundlag i fængslet. Det er en daglig kamp og det er en hård kamp. Ingen områder i fængslet er hellige. Alle afkroge og hjørner af dit liv er fra nu af konsekvent og konstant kontrolleret, overvåget og undertrykt.
At (over-) leve i varetægt
Den usikkerhed, rastløshed og frygt som ofte er forbundet med at sidde i varetægt kan udløse flere psykiske reaktioner som er værd at være opmærksom på. For at overleve og fungere i et fængsel undertrykker den indsatte ofte ubevidst forskellige sunde og naturlige følelser/sider af sig selv. Undertrykkelsen i et fængsel er både konkret fysisk i form af vagter, tremmer osv., men den er også psykisk, fordi din indre oplevelse af og reaktion på den fysiske undertrykkelse, har en indflydelse, som næppe kan overvurderes, på hvordan du klarer din indespærring.
Det er vigtigt at være bevidst og ærlig omkring de følelser som indespærringen fremprovokerer i dig. Det er en naturlig reaktion at føle vrede, afmagt, had, angst og længsel, hvilket igen skaber nogle reaktionsmønstre og overlevelses-strategier som kommer til at dominere og farve din opførsel og dine tanker. Da dagligdagen i fængslet er præget af en maskulin kultur, så har de indsatte som gruppe (hvor kompleks den end er) nogle typiske, kollektive mønstre som har sin egen indre logik.
De indsatte som gruppe lever efter devisen; “If you can’t do the time, don’t do the crime”. Denne holdning skaber ikke meget rum for at de indsatte kan udtrykke sårbarhed og brug for omsorg. Derfor lever mange indsatte i en tilstand hvor de, for at overleve psykisk, fornægter deres “forbudte” følelser. Fornægtelsen, som hurtigt bliver til en livsstil, resulterer bl.a. i at de indsatte i stedet for at forstå, bearbejde og bruge ens frygt og følelse af afmagt konstruktivt bliver indhyllet i en sump af vrede og skam og følgelig bliver passive, ligeglade og lukkede. Det skaber også en meget hård tone/omgangsform fangerne imellem - hvilket man også skal vænne sig til. Mange søger tilflugt i tv og hash. Denne kultur af fornægtelse forhindrer at man lære hinanden rigtigt at kende, endsige kan skabe et grundlag for kollektiv modstand.
Der kan være mange forskellige måder at udøve modstand på - at opretholde sin værdighed på. Og de er meget individuelle. Men der er nogle generelle gode råd, som kan hjælpe på dit selvværd, og dermed dine evner til at finde din egen måde at gøre modstand på.
Lav din egen rytme
Både din egen døgnrytme/dagsplan, men også dit eget tempo. Bare fordi vagterne siger at du skal skynde dig på toilettet/at tømme skraldespand - så gør det i dit eget tempo. Du bestemmer stadig selv over dit liv. Fængslet har sin egen dagligdag og dagsprogram - som er indrettet på fængslets præmisser. Det er derfor en god ide at lave din egen plan. Den kan f. eks indeholde: daglig motion, at læse en bog på tid, at skrive et vist antal breve pr. dag osv. Hvis du ikke arbejder eller går i skole, kan det også være en god ide at inddele planen timemæssigt - så du f. eks selv bestemmer hvad du laver fra kl. 11 - 12 - og bruger tiden fornuftigt.
Meld dig til skole/arbejde
Varetægtsfængsling er lig med lukket fængsel - dvs. at du bliver holdt i din celle i de fleste af døgnets timer. Det kan derfor være befriende at komme på 4-5 timers arbejde/skole uden for cellen. Du får dermed også muligheden for at have socialt samvær med de andre fanger. Det er oftest de mest velfungerende fanger der arbejder - og derfor kan du også lære mange gode fifs/og få en masse god viden om fængslet/ fængsler, samt måske et par vigtige bekendtskaber. Man får også penge for både arbejde og skole, og selvom lønnen ikke er høj, kan den hjælpe til at forsøde din tilværelse, eller at sikre din basale overlevelse (skal du f. eks sidde længe, er det ikke sikkert at du kan få penge udefra hele tiden).
Meld dig til alle fritidsaktiviteter
Igen er det vigtigt at komme ud af cellen samt at opsøge det sociale samvær. Det kan virkelig redde en lortedag hvis du får grint lidt, eller bare snakket med nogle “fornuftige” mennesker. Fritidstilbudene varierer fra fængsel til fængsel og fra afdeling til afdeling - men du vil for det meste have adgang til fællesskab med andre fanger og daglig gårdtur (hvis du sidder isoleret er gårdturen din eneste mulighed for at komme ud af cellen - benyt den!). Derudover har du måske mulighed for at styrketræne, for at gå i kirke (her kan du møde fanger fra andre afdelinger - sidder du sammen med andre du kender, kan du møde dem her, eller få andre fanger til at overbringe dem beskeder), spille bordtennis osv.
Tv gør dig sløv
Passiviteten er en af dine værste fjender, og det er derfor en god ide at se så lidt fjernsyn som muligt. Selvom fjernsynet også kan bruges som en god virkelighedsflugt - hvilket man også har brug for nogle gange. Det kan dog anbefales at se nyheder/ debatprogrammer/dokumentarfilm - så du også holder dig orienteret om omverdenen - og måske endda lærer noget nyt!
Opsøg det sociale samvær
Det kan altid være ubehageligt at være tvunget til at være sammen med folk man ikke selv har valgt at være sammen med. Og man er mere sårbar og bange når man lige er blevet varetægtsfængslet, og det kan derfor godt virke frygtindgydende at skulle være sammen med en flok “kriminelle”. Man har mange skræmmende opfattelser af et fængsel, og måske har man hørt ubehagelige historier om det. Oven i det har man måske nogle fordomme om “kriminelle”. Men, man skal huske på at de fleste fanger er almindelige mennesker ligesom dig selv (selvfølgelig er der fanger med psykopatiske træk eller knap så indbydende karaktertræk) - og at du derfor kan få meget ud af at tilbringe tid sammen med dem. I det mindste har man en enestående chance for at få “et indblik bag murene” og et sociologisk studium der tager kegler. Det vil dog næsten altid være en fordel at have gode venner/bekendtskaber i fængslet. På den måde udvider du dine overlevelsesmuligheder - og dine handleevner. Samtidig får du en mængde uvurderlig information om fængsler/retssystemet/”kriminalitet” - samt nogle mennesker at støtte sig op ad. Husk dog at et fængselssamfund udvikler sine egne myter, og at du bliver forsynet med en god portion røverhistorier.
Brug tiden på politisk udvikling
For at din tid bag tremmer ikke skal være spildtid, kan du f. eks bruge tiden på at udvikle dig selv politisk eller at lave politisk arbejde fra/i fængslet. Dette kræver måske at du har en god portion overskud - og omvendt er det måske det politiske arbejde der kan give dig det overskud. Dels kan du låne/bestille bøger gennem biblioteket, og dels kan du få tilsendt politiske tekster (det skal være i løsark) udefra. Dermed kan du få studeret en masse politisk teori - nu hvor du har tiden og roen. Du kan også involvere dig i talsmandsarbejdet (det er tit de allermest velfungerende og progressive fanger der arbejder med talsmandsarbejdet, og de kan være nogle gode mennesker at kende/arbejde sammen med) - dette kræver dog at du gider/kan prioritere at arbejde for de andre fanger. Du kan også bruge tiden på at skrive politiske tekster - f. eks til politiske blade. Det kan være om din indespærring/din sag, eller om andre emner.
Skriv breve/oprethold kontakten til omverdenen
Det er alfa og omega at have/få støtte fra mennesker udefra. Og der er intet der varmer mere under dit fængselsophold end at få breve, både fra folk man holder af, men også fra folk man ikke kender. Det kræver dog at du også skriver ud af fængslet. Gennem dine nærmeste kan du få adresser på gamle venner og lignende - hvis du ikke synes du har nok mennesker at skrive til. Det kan være en effektiv terapi at skrive breve om det du oplever i fængslet. Dels hjælper det til at kunne overskue alt det der sker omkring dig, og dels beskrives tingene bedst mens de sker. Det kan dog også hjælpe at få dine aggressioner/andre følelser skrevet ned og at få delt dem med andre. Du kan dog også skrive til dig selv/dagbog, hvis du f. eks ikke vil skræmme dine nærmeste udenfor - men det er også vigtigt at folk udenfor kender din situation og dine behov. Husk på at politiet/PET læser med over skulderen.
Derudover er det, alt efter temperament, altid en god ide at holde sig klar i hovedet, få motion og bruge biblioteket til at bestille progressiv litteratur igennem. Husk på at systemet ønsker og har interesse i passive og skæve indsatte; de er nemlig lettere at kontrollere.
At holdes uvidende
Fængselssystemet er en bureaukratisk og anonym størrelse at være oppe imod som indsat. Du er som en myre i en glas-montre, som ønsker at få indflydelse på administrationen i den zoologiske have hvor du er indespærret. Kriminalforsorgen, der fungere under Justitsministeriet, har ansvaret for at sørge for den praktiske del af undertrykkelsen/indespærringen af de indsatte. Under Kriminalforsorgen er fængselsdirektoratet og hvert fængsel har så en fængselsinspektør og en ledelse. Først herefter kommer så de enkelte ansatte fængselsbetjente som har et fagforbund som varetager deres interesser.
Det er altså Justitsministeriet som udfærdiger de retningslinier Kriminalforsorgen arbejder efter. Der er dog et led i systemet som åbenlyst har sin egen vilje og/eller dagsorden; de ansatte fængselsbetjente (og deres forbund) som er de eneste som er i daglig, direkte kontakt med de indsatte. Et er at Justitsministeriet består af virkelighedsfjerne kynikere, men dem du skal tage en eventuel konfrontation med er det daglige fængsels-personale. Problemerne forbundet hermed er åbenlyse; det daglige personale er skraldemænd og bliver udsat for et dagligt pres som alt for ofte, før eller siden, forvandler dem til inhumane karikaturer på følende mennesker
Dette betyder at selvom du har visse rettigheder så er det langtfra altid du har mulighed for at bruge dem. Betjentene vil ofte forhindre dig (eller direkte nægte dig) i at få kendskab til alle dine rettigheder og systemets arbejdsgange. Din uvidenhed øger deres magt over dig, en magt der er nødvendig for dem til at opretholde deres autoritet og din undertrykkelse.
I omgangen med betjentene gælder der kun en hovedregel: At hver betjent følger sin egen lov. Nogle betjente er flinke og gir lov til nogen ting, mens andre er decideret onde, men gir lov til nogle andre ting. Husk også på at selv betjente kan have en off-day. Det kan tit give en mere tålelig hverdag, hvis man kan have en fornuftig (så fornuftigt som et ulige forhold kan være) omgangsmåde med enkelte betjente – men omvendt skal du heller ikke være deres ”hund”.
I starten vil alle betjente være på nakken af dig/afvisende overfor ethvert af dine ønsker/krav. Dette skyldes at de ikke har tid til at ”indsluse” folk – det overlader de til fangesamfundet. De vil derfor først kunne ”bearbejdes” efter at de ikke opfatter dig som helt ”grøn”. Længden af denne periode afhænger selvfølgelig også af din sag – og specielt hvad du er anklaget for.
At vende vreden opad
Udover at du bør kende systemets regler og smuthuller samt selvfølgelig dine rettigheder i fængslet, så har du mulighed for at alliere dig med, eller selv opstille og blive valgt som, talsmand. Som talsmand har du adgang til computer og et kontor (!!!!!) og er forpligtet til at tale de indsattes sag overfor fængsels-ledelsen samt give praktisk hjælp til dem som ønsker at klage eller ansøge om forskellige ting (dvs. hjælpe med at skrive breve). Som talsmand, har man større råderum og øget mulighed for at rette sin vrede opad på en konsekvent og konstruktiv måde. Der er på alle fængsels-fløje en talsmand, som ofte har et rimeligt indtryk af hvordan praksis er på netop din fløj, i dit fængsel. Som talsmand nyder du også en større respekt blandt fængselsbetjentene og de andre indsatte.
Du har ved at bruge talsmændene, de erfarne og/eller ældre fanger hurtigt mulighed at få et realistisk indtryk af arbejdsgangene på din fløj, i dit fængsel. Når du sidder i varetægt er situationen dog som oftest, at dem du sidder sammen med kun er indespærret i få uger eller måneder. Det betyder at det kan være meget svært at handle kollektivt da folk i tide og utide bliver løsladt eller flyttet til at andre fængsler. Strejker er derfor svære at organisere, udover når de indsatte rammes direkte og åbenlyst på områder som f.eks. muligheder for besøg.
Kunsten at holde kæft
Under din varetægt vil du være under et stort pres fra politiets side. De vil være meget optagede af at opklare din sag – deres job er at få dig knaldet! De vil være skiftevis ”good cop”/”bad cop” – mens du bare skal være tavs.
Det er på intet tidspunkt i din interesse at hjælpe dem med deres opklaring. Du skal heller ikke omtale din sag overfor fængselsbetjentene (de kender til din sigtelse og grundlaget for din varetægtsfængsling – og højst sandsynligt til din straffeattest). Selvom en betjent virker flink og oprigtig interesseret i din sag, er der ingen sikkerhed for at han ikke lader sin viden gå videre til politiet.
Der er heller ingen grund til at de andre fanger kender til detaljer som ingen andre end dig og dine venner kender til. Der findes indsatte der er villige til at stikke for at redde deres egen røv, i fængslerne. Og selvom det kan være fristende at fortælle nogle røverhistorier om ”de autonome” på gårdturen eller i fællesskabet, så undgå i hvert fald at gå i detaljer.
Selvom man ikke skal finde sig i noget pis, så er det ikke alle kampe der er nødvendige eller konstruktive i et fængsel. Lad være med at hidse dig unødigt op i ligegyldige situationer – og hold dine diskussioner på et ”sagligt grundlag”. Det er ikke fedt at være kendt som ”kværulanten” og en vagt kan altid få det sidste ord i en diskussion ved at låse dig inde. Prøv at prioriter nogle ting du synes er vigtigt og brug så dine kræfter på dem.
Praktiske ting der er gode at vide
- Telefon:
Vagterne har en telefon som du kan ringe fra. Optimalt skal du have lov til at sidde alene i din celle og ringe mens vagten venter udenfor, men de kan finde på at overhøre din samtale. Som udgangspunkt burde du få mulighed for at ringe hver anden uge (kommer an på belægningen), men spørg hver 3 dag om muligheden – især hvis de skifter vagt tit! Læg vægt på at du har en stor omgangskreds og en familie/venner der støtter meget. I forhold til at ringe, så er det suverænt op til den enkelte vagt at give dig lov til at ringe, og det kommer helt an på deres humør og forhold til dig.
- Kiosk:
Der forefindes en kiosk i fængslet – i hvert fald i de større arresthuse. I kiosken kan du købe smøger/tobak, frimærker (!!!) og forskellige madvarer og slik/sodavand og hygiejneartikler. Maden i fængslet er klam og meget ensformig - og så er det systemet der vælger menuen! Det kan derfor være rart at købe noget ekstra mad – og nogle ekstra luksusting (f.eks. ekstra mælk/sukker til kaffen). Det er ikke så tit man oplever luksus i fængslet, så brug dine chancer. Maden kan opbevares i kølebokse der burde stå i din celle (ellers bed om en). Ved måltiderne kan køleelementerne udskiftes (vagterne har dem på vognene). Hver kiosk har sine egne systemer – typisk har man mulighed for at besøge kiosken to gange om ugen – så lær at planlægge hvad du skal bruge og husk på at weekenden ofte føles længere.
- Brevpapir og konvolutter:
Fængslet skal stille papir, kuglepenne og konvolutter til rådighed for dig og spørg altid om nyt lidt før du løber tør. Frimærker skal du selv købe i kiosken, eller sendes til dig (selvom det ikke er tilladt, så lad folk sende nogen med). Hvis du har besøgs- og brevkontrol, så læser politiet med, og de klipper i breve både til og fra dig hvis sagen er omtalt.
- Besøg:
At få besøg i fængslet er både noget af det bedste man oplever, men også noget af det værste. Det er (oftest) så dejligt at se sin familie/venner/kæreste, og tilsidst glemmer man måske både tid og sted, men når man skal sige farvel og ikke må komme med ud igen, så er det rigtigt trist. Man kommer som oftest tilbage alene til sin celle bagefter, og det er en trist fornemmelse. Men, besøg hjælper! Det er essentielt at vide at man er afholdt, savnet og elsket, selvom man sidder i fængsel og har bragt ”skam” over familien/sine nærmeste. Du skal selv sende besøgstilladelser til dem du ønsker besøg fra – og når dine gæster går igen, skal de bestille en ny tid med det samme (især hvis det er de samme der besøger dig!). Og det er bedst hvis du styrer hvem du vil have besøg af og ikke dine venner udenfor der bestemmer det.
Du kommer ud igen!
Dit liv er ikke slut når du kommer i varetægt, selvom det kan være svært at se hvordan man skal komme videre, selv når man engang bliver løsladt. Men, for det første skal du vide at du kommer videre. Enten løslades du eller du får domsfældelse og vil så (oftest – kommer an på din dom) sendes til direkte afsoning i et åbent fængsel – hvor du har helt andre og bedre muligheder for at have det godt under din afsoning.
Du skal ikke gå i stå – selvom alt kan virke håbløst og ligegyldigt – det er sådan systemet gerne vil have at du skal reagere.
I virkeligheden går tiden enormt hurtigt og når du er kommet ud vil det virke som et øjeblik – selvom tiden går langsomt mens du er der.
Du skal også huske på at der er mange som holder af dig, både venner og politiske kammerater, og at der er et stort netværk af tidligere politiske fanger, som gerne vil hjælpe dig både mens du sidder inde, men også når du kommer ud igen. Du er velkommen til at kontakte tidligere fanger og få en snak med os – det kan være svært at snakke om sin tid i fængslet med folk er ikke selv har været der – eller sagt på en anden måde; man får nogle bedre snakke om at sidde inde med folk der selv har prøvet det. Brug dine venner og os – og vær ikke bange for at bede om urimelige tjenester – dem findes der ingen af i din situation – og herude vil vi gøre alt for at hjælpe dig!
Modstand gør stærk - kampen fortsætter!
Vi ses på den anden side!
Kærlige hilsener fra nogen der selv har været der!
PS: Skriv gerne dagbog og noter gode tricks og råd, så du kan hjælpe med at gøre denne guide endnu bedre når du kommer ud.